En fremragende Paul Newman er billard-hajen Fast Eddie Felson i Robert Rossens klassiker fra 1961, der i sort/hvid Cinemascope yder spillet og alle dets finesser fuld retfærdighed. Derudover er det en film, der fokuserer på begrebet vinder/taber og på spørgsmålet om, hvor langt et menneske er parat til at gå for sin lidenskab. Spillet er til rent ug - Jackie Gleason som Minnesota Fats og George C. Scott som en menneskelig parasit er uforglemmelig.