Dragon og Bull fordriver det meste af tiden med at rende efter piger. Især en, som Dragon synes særlig godt om. Efter et mislykket forsøg på at sende et kærlighedsbrev havner de to venner på taget i en kriminel bandes hovedkvarter. Banden stjæler kostbare genstande fra byens tempel for at smugle dem videre til grådige vesterlændinge, men Dragon og Bull føler for første gang, at pligten kalder, og de bestemmer sig for at udfordre banden.