Jokeren er lige kommet ud af retspsykiatrisk afdeling på Arkham Asylum og er gået i gang med en plan, eller snarere et eksperiment, som kræver et menneskeligt forsøgsobjekt. Han vil bevise, at alle mennesker kan blive lige så sindssyge som han selv, hvis de har en rigtig dårlig dag. Da han har fundet sit forsøgsobjekt, er han parat til at bevise sin opdagelse, og kun Batman er inviteret til at overvære det.