Året er 1982, og André Bamberski får den frygtelige besked, at hans datter, Kalinka, pludselig er død på ferien med hans ekskone og hendes nye mand. André bliver overbevist om, at Kalinkas stedfar, den tyske doktor Dieter Krombach, har voldtaget hende under en narkorus, som hun aldrig vågnede op af. Med alle imod sig indleder André en hektisk kamp for at få datterens morder for retten. Og kampen varer i 30 år…