Filmens hovedperson, den 43-årige enspænder Fúsi, er både en jomfru og et bjerg. Han er enorm, men opvejer sin fysiske tilstedeværelse på en selvudslettende måde. Han er for sløv til at reagere på de hånlige ord fra sine kolleger i Reykjavíks lufthavn, for sløv til at sige fra over for sin mor. Og sløv mentalt. Tror man – men på en måde bruger Fúsi apatien som en slags overlevelsesstrategi.