Mathieu Vasseur er en ung og talentløs forfatter. En dag finder han et bogmanus i en netop afdød mands hjem. En fortælling om en ældre herres minder fra krigen, som viser sig at være et sandt mesterværk. Mathieu kan ikke lade være med at lægge beslag på manuset, hævde, at han har skrevet det, og kontakte et bogforlag. Bogen bliver en enorm succes, men han må snart indse, at alle hans løgne har en høj pris.