The King of Rock 'n' Roll spiller Vince Everett, som sidder fængslet for manddrab efter et slagsmål på en bar. Der lærer Vince at synge sange i stedet for at tæve bargæster, og efter at være blevet prøveløsladt bevæger han sig ad en snoet sti mod succes inden for film og musik. Seks Presley-sange af Jerry Lieber og Mike Stoller sætter prikken over i’et, deriblandt Treat Me Nice, I Wanna Be Free og den sprudlende titelsang, som var Presleys favorit ud af alle de numre, han havde indspillet til film.