Charles er en succesrig reklamemand og trofast familiefar, men en morgen på vej til arbejde møder han den smukke og sexede Lucinda i toget. Deres flirt bliver snart til dampende begær - morgenmadsdates bliver til drinks efter arbejde, og til sidst kommer den aften, der ender på et hotelværelse. Men deres perfekte og lidenskabelige forbindelse bliver snart et værre mareridt, end de kunne have forestillet sig. Charles' verden er pludselig fuld af bedrag, bestikkelse, vold og kriminalitet. Hans trygge tilværelse er kørt helt af sporet.