Filmen er inspireret af det meget omtalte mord på en belgisk dyrlæge i 1995, da hormonmafiaen markerede sin magt inden for kødindustrien. Jacky, en 30-årig steroidmisbruger som hjælper sin onkel med at drive familiens gård, har en indkomst som helt er baseret på en strid strøm af illegale hormoner. Hans liv forvandles til et mareridt, da deres korrupte dyrlæge foreslår en ny leverandør af steroider, som ikke kun viser sig at være Flanderns mest efterlyste hormonleverandør, men også er nøglen til Jackys brutale fortid.