En fantastisk komedie om en kaotisk arbejderfamilie i en alt for lille lejlighed i Madrid. Gloria er rengøringskone og gift med Antonio, som arbejder som taxichauffør og forguder en gammel tysk sanger, som han engang kørte for. En af teenagesønnerne sælger heroin, og den anden ligger i med ældre mænd Svigermor gemmer det eneste drikkelige vand, men sælger af og til af det til familien. En tredje søn bliver sendt til en sexfikseret tandlæge. Det er et hårdt liv for Gloria, men hun finder fred og ro ved at sniffe rengøringsmidler og besøge sin prostituerede nabo.