Russell er en genert fyr som lever et stilfærdigt liv i en trist by i England. En fredag aften på natklubben møder han Glen, som på mange måder er hans modsætning. Deres one-night stand føles som starten på noget godt - men så fortæller Glen at han snart skal rejse væk i to år og at de kun har denne ene weekend sammen. En kritikerrost og prisbelønnet film som er en universel fortælling om identitet og kærlighed.