Hvis du vil føle og opleve hvordan det var da dinosaurerne herskede på kloden, så kan Walking with dinosaurs give dig den fornemmelse. Filmen udspiller sig under den sene kridttid, og vi følger den lille og nysgerrige helt Patchi, en Pachyrhinosaurus, som opdager verden og samtidig går fra at være lille og sød til at blive en af de største og mest respektindgydende dinosaurer i flokken.