Efter at have læst en artikel om uforholdsmæssigt mange indbyggere i Vernon, Florida, som havde fået penge fra forsikringen på grund af mistede lemmer, ville filmskaberen Errol Morris finde ud af, hvad det nu skyldtes. Da han undersøgte sagen, blev han mødt af den ene excentriker efter den anden, og resultatet blev en film, som portrætterer nogle meget ejendommelige indbyggere i en lille amerikansk by.