John Droomor er en kriminalbetjent og krigsveteran, som tager retfærdigheden i egne hænder, efter en grov forbrydelse, hvor Teena bliver overfaldet og voldtaget af tre mænd. Hun er hårdt medtaget, og det lykkes kun lige lægerne at redde hendes liv. Sagen virker oplagt, men voldtægtsmændene hyrer den uetiske forsvarsadvokat Kirkpatrick, som vender op og ned på sagen og tilsviner Teenas ry og fordrejer hendes version af sagen. Droomor bliver rasende, da han ser det ske, og bestemmer sig for at gribe ind.