Et ungt par skal flytte til USA fra Spanien. Med drømme om at stifte familie og opnå nye mål i ”mulighedernes land” pakker de rejsetaskerne mod et nyt kapitel i livet. Men ved ankomsten til det nye land havner parret i grænsepolitiets forhørslokale. Udspørgningerne afslører flere og flere hemmeligheder. Timerne der følger, truer hele deres fremtid og sætter deres gensidige tillid til hinanden på spidsen.