Kate Cooper, en tidligere stormjæger, som nu studerer stormmønstre på skærme i sikker afstand i New York City, lokkes tilbage til de åbne sletter for at teste et banebrydende, nyt vejrvarslingssystem. Der møder hun Tyler Owens, den charmerende og vovehalsede medie-superstjerne, som trives med at fortælle om sine stormjagteventyr online, jo farligere, desto bedre. Da stormsæsonen intensiveres, slippes et skræmmende vejrfænomen løs, og Kate, Tyler og deres team er nu omringet af flere stormsystemer, som konvergerer over det centrale Oklahoma, hvor de må kæmpe for at overleve.