I slutningen af 80'erne stod wrestleren Randy "The Ram" Robinson på toppen af sin karriere. Tyve år senere er hans stjernestatus et minde blot. Tilværelsen er tom, men forgyldes af weekenderne, når Randy bryder i små, slidte gymnastiksale og lokaler for nogle få, men trofaste fans. Når Randy - slidt af det hårde liv - helt har mistet kontakten med sin datter Stephanie, er det kærligheden til sporten, som driver ham frem...