En helt almindelig dag kapres et metrotog i New York City af en gruppe svært bevæbnede gangstere. Hjernen og lederen bag kapringen truer med at henrette passagererne, hvis en stor løsesum ikke bliver udbetalt inden for en time. Passagerernes eneste håb er, at Walter Garber kan overliste banden og redde gidslerne på grund af sin store viden om metrosystemet.