De fem søstre i familien Moochmore tror alle at de er skøre, og at det er derfor de ikke er populære. Moderen Shirley kan ikke overkomme sine krævende døtre og får et nervøst sammenbrud. Faderen Barry, som er politiker og har elskerinder, sørger for at Shirley bliver indlagt på et psykiatrisk hospital. Men han kan ikke tage sig af fem døtre som han dårligt nok kender. Han løser problemet ved at tage en meget speciel kvindelig blaffer op og hyrer hende til at være barnepige. Nu går det for alvor galt.