Forfatteren Ted Cole og hans kone Marion rammes af en ufattelig tragedie, da de mister begge deres sønner. I stedet for at få støtte fra hinanden flygter Marion ind i sig selv, og Ted søger trøst hos andre kvinder. Så ansætter Ted den unge Eddie til at assistere ham om sommeren i den tro, at det kan være den forandring, der skal til for at få liv i ægteskabet. Eddies tilstedeværelse får dog slet ikke den effekt, Ted havde tænkt sig.