Arlen Faber er forfatter til bogen "Jeg og Gud", en bog om livets store spørgsmål der har inspireret en hel generation. Han lever en tilbagetrukken tilværelse, men 20 år efter udgivelsen er han stadig efterstræbt som manden der har svar på alt. Arlen møder Elizabeth, en enlig mor med en syvårig søn, og Kris, en ung mand der for nylig har været på afvænning og søger meningen med livet. Begge to håber på at han sidder inde med svarene på alle deres spørgsmål, men sandheden er at han er helt blank...