Mads Brügger ankommer til Den Centralafrikanske Republik. Han har købt ambassadørpas med tilhørende dokumenter og udgiver sig for at være en forretningsmand, der er velgører og som er kommet til landet for at udføre en diplomatisk opgave. Officielt er han der for at starte en tændstiksfabrik, men hans mål er at købe diamanter som han på grund af sin diplomatstatus bagefter kan føre ud af landet.