Folkekomedie om ejeren af Rønneby Kro (Johannes Meyer), som på sine gamle dage vil udgive sine erindringer. Han er tidligere tjener på Maxim i København, og dette notorisk lystige sted har haft en lang række interessante gæster gennem årene. Tre af dem, der nu har gjort standsmæssige karrierer, synes det ville være problematisk, for at sige det mildt, hvis alt for mange fortidige detaljer kom frem, så de hyrer en advokat til at få stoppet bogen. Men de har gjort regning uden værten, overtjeneren (Ib Schønberg) og journalisterne (Bodil Kjer, Sigrid Horne-Rasmussen og Poul Reichhardt). Fin film fra fyrrerne!
Plot