Yuppierne Sebastian og Alex driver rundt i Wien uden noget mål med tilværelsen og laver practical jokes, hvor chancen byder sig, bl.a. med de kvinder de arrangerer møder med via internettet. De kan også godt lide at besøge usle barer som en slags slumturister, og under en tur til et af de mere skumle kvarterer i Wien møder de tilfældigt den fordrukne poet Kallman, der er faldet om på en bænk. Som en joke lister de to unge Kallman ind i deres bil og kører ham ind i Tjekkiet, hvor de efterlader ham uden penge og papirer i en afsides landsby. Denne practical joke får betydning for alle involverede.