Karen Bird og Jack Blueblood er et kærlighedspar på flugt. Det er sommeren 1974, og de har kun ét mål: at myrde kongen af Rock'n'roll, Elvis Presley. På flugt fra mentalafdeling tager parret ud på en blodig rejse gennem USA, hvor det endelige mål er Los Angeles. Dette er deres spændende og skøre rejse mod ære, berømmelse og den amerikanske drøm.