Red Eye er en psykologisk thriller i 10 kilometers højde af gysermesteren Wes Craven. Lisa Reisert hader at flyve, men de rædsler hun gennemlever på en flyrejse til Miama, har ikke noget at gøre med flyskræk. Kort efter flyet er lettet, afslører Lisas sidemand, Jackson Rippner, hvorfor han er ombord - han er med i et planlagt attentat på en rig og magtfuld forretningsmand. Og Lisa er nøglen til deres succes! Hvis hun nægter at samarbejde, vil Jackson ringe til en lejemorder, der venter uden for hendes fars hjem. Lisa er nu fanget i en flykabine i 10 kilometers højre, og forsøg på at flygte eller tilkalde hjælp vil sætte hendes fars, hendes medpassagereres og hendes eget liv på spil. Flyet nærmer sig hastigt Miami, og Lisa er klar over, at tiden er ved at rinde ud, mens hun desperat forsøger at finde en måde, hvorpå hun kan uskadeliggøre Jackson og forhindre attentatet.