I eventyrfilmen 'Peter og dragen' finder man en dreng, Peter, ude i skoven. Noget tyder på, at han har boet der, siden hans forældre døde i en ulykke flere år tidligere. Der er en særlig grund til drengens mirakuløse overlevelse - en stor, grøn drage har nemlig passet på Peter, men ikke alle mener, at dragen Elliott er ufarlig, så de vil have ham ud af skoven.