Aloysious Parker, også kaldet Allie, vandrer rundt på Manhattan. Han er en mager mand i tyverne, der klæder sig som en jazzmusiker fra halvtredserne. Faderen er fraværende, moderen på institution. På sit lille værelse, hvor der kun er koldt vand i hanerne, danser han til gamle 45'-plader, mens kæresten ryger - dagen lang. Han tager tøj på og forlader den sparsommeligt møblerede lejlighed for at gå op og ned ad gaderne i New York til tonerne af saxofonen i Jim Jarmusch' og John Luries soundtrack. Allie er en stor fan at Charlie Parker. Efter at have besøgt sin mor på institutionen fortsætter han færden i New Yorks gader.