Clark Griswold glæder sig til en dejlig jul med hele familien, men det går ikke, som han havde tænkt sig... Et tag med over 25.000 pærer, en kalkun, der eksploderer ved spisebordet, og politiets udrykningsteam, der belejrer huset, er kun en del af det, der går galt. Da så fætteren fra landet dukker op med familie og husvogn, er julefreden kun et minde. Dette er den tredje film om den uheldsramte familiefar.