Kan du tænke tilbage og huske, hvilke valg der har afgjort dit livs udvikling? Det kan Nemo, som i en ikke alt for fjern fremtid er den sidste dødelige mand på Jorden. Tæt på det endelige tæppefald for sin eksistens husker han ikke kun en tilværelse, men også de mange forskellige udfald, der var opstået, hvis der var blevet truffet andre valg, eller hvis tingene havde artet sig anderledes.