Instruktøren Kyra Elise Gardner voksede bogstaveligt talt op med Chucky. I hendes dokumentar Living with Chucky opsøger hun både de andre familier i dræberdukkens nærhed og dens skaber for at give et unikt indblik i en elsket gyserfilmserie. Gennem interviews og mange kuriositeter fortælles historien om kultdukken og hans fremfart i ikke færre end otte film, samt tv-serie, computerspil, tegneserier og legetøj.