Keita er seks og skal snart i skole. Han er en forsigtig dreng, som gerne vil leve op til forældrenes forventninger, han spiller klaver og spiser pænt. Far Ryota er arkitekt og ser ikke meget til sønnen. En dag bliver familien kaldt til møde på sygehuset, hvor Keita blev født. De får at vide, at Keita ikke er deres biologiske søn. To babyer blev forbyttet ved fødslen. Kore-eda Hirokazu, en af Japans største instruktører, har lavet denne hjertevarmende film.