Liam vokser op i den katolske del af Liverpool i 1930'erne. Det er et hårdt, fattigt liv; men der er plads til kærlighed, der er mad på bordet og stolthed i arbejdet. Da den økonomiske depression trænger sig på, mister Liams far sit arbejde og af bitterhed går han med i et lokalt fascistparti. Det får tragiske konsekvenser. En mørk familiehistorie fortalt igennem en lille drengs øjne.