En livsafgørende kamp nærmer sig for den 17-årige volleyballspiller Sofia. Hun har lige fået tilbudt en mulighed for en karriere på eliteniveau, da hun opdager, at en kort flirt har ført til en uønsket graviditet. Hun nægter at svigte sine fremtidsmuligheder, og det ligger ikke i kortene, at hun skal beholde barnet. Problemet er, at abort er ulovligt i Brasilien. For Sofia og hendes støttende holdkammerater begynder en hård kamp mod både tiden og de konservative kræfter i samfundet.