Da den indiske dreng Samay er i biografen for første gang, bliver han helt fortryllet! Mod sin strenge fars vilje tager han til den forfaldne biograf igen dagen efter – trods en meget lang togrejse. Han har ingen penge, men da operatøren mærker den forføreriske duft fra maden, som Samays mor har lavet, foreslår han et bytte. Mad for film! Det bliver starten på et varmt venskab mellem Samay og operatøren, og det hvide lærreds magi får den fattige dreng til at lægge store, men farlige planer.