Elizabeth Olsen portrætterer Thérèse, en ung kvinde i 1860'ernes Paris, som giftes bort til den sygelige fætter Camille. Dagene tilbringer Thérèse bag disken i en lille butik, og om aftenen ser hun på, mens madame Raquin spiller domino med en mærkelig samling mennesker. En dag møder hun mandens lokkende ven Laurent, og de indleder en elskovsaffære, som får tragiske konsekvenser.