Vi befinder os på et fransk dansested, hvor vi slynges ind i en tidsrejse der løber over halvtreds år. Efter starten i Folkefronten i 30-erne havner vi i anden verdenskrig og mellemlander så i majoprøret 1968 og rejser videre mod vor egen tid. Om bord møder vi en mildt sagt broget skare, men alle livsskæbner knyttes sammen af samme længsel efter i dansens hvirvler at finde én at være sammen med for en aften eller hele livet. Mens rejsen foregår røbes intet med ord. I stedet oplever vi de politiske og kulturelle forandringer via musik, mode og dans.