Nicholas Angel er den bedste strømer i London - han arresterer fire gange så mange forbrydere som de andre i politikorpset. Han er så god at han får de andre politimænd til at se ud som en flok slapsvanse. For at de ikke skal blive flove bliver han sendt til Sandford, en by der tilsyneladende er fri for kriminalitet, men pludselig bliver den ramt af en stribe ulykker. Skjuler der sig noget under overfladen, eller har tristessen i Sandford givet Angel forbrydelseshallucinationer?