Den 16-årige Siyar svøber sig ind i plastic, kryber ned i olietanken på en lastbil og krydser grænsen fra Irak til Tyrkiet. Han er på jagt efter sin søster Nermin, som er stukket af fra sit bryllup med sønnen af landsbyens førende skikkelse hjemme i det irakiske Kurdistan. I Istanbul møder han Evin, en pige som lever på gaden klædt som en dreng. Sammen rejser de videre. Evin drømmer om at bo hos sin far i Tyskland. Siyar har en hemmelig opgave, som han i stigende grad begynder at sætte spørgsmålstegn ved.