Følg ekspeditionsskibet Activ's rejse til verdens fjordsystemer i det nordøstligste Grønland, hvor kun en håndfuld mennesker tidligere har sat deres fod. Stadig større områder bliver fritlagt, når isen smelter og for første gang nogensinde vover et filmhold sig derind. Med samme forundring som tidligere tiders opdagelsesrejsende stævner en gruppe videnskabsmænd og kunstnere ud i mennesketomme landskaber, hvor kloden ligger skræmmende i sin reneste form. Ekspeditionen bliver et møde med de mekanismer, der peger hen imod en udvikling, hvor civilisationen vil stå tilbage som et kort tidsglimt mellem to istider. Ekspeditionen til Verdens Ende er en film om verdens opståen, menneskets undergang og livets fortsættelse når mennesket ikke er her længere.