Marius Dybwad Brandrud blev belønnet med en Guldbagge for bedste fotografering i Ruben Östlunds Play og er kendt for sit personlige filmsprog. I denne dokumentarfilm følger vi hans mor, som bruger al sin tid på sin døende far. Marius filmer for at forstå hende, og i takt med at det uforståelige nærmer sig, begynder de også at filme mere i fællesskab, for på den måde kan de passe på den tid der er tilbage.