I en sanselig og sensuel film møder vi den usædvanlige og fascinerende forfatterinde Catherine Robbe-Grillet og hendes nærmeste kreds. Ceremonien, en film om kærlighed og venskab, skildrer grænseoverskridende relationer, hvor dominans og underkastelse er i centrum. I et fortroligt interviewmateriale fortæller filmens personer om deres tanker omkring erotik, kunst, normer, aldring, identitet og ensomhed.