Et hold journalister er forsvundet i Sydamerikas jungle i forbindelse med optagelserne af en dokumentar om kannibalstammer. Professor Monroe hyres til at finde journalisterne, og det lykkes faktisk for Monroe - via fundet af nogle filmruller - at afdække mysteriet, der viser sig at være langt mere makabert end nogen har turdet forestille sig. De forsvundne journalister har fundet frem til en gruppe kannibaler - og mødet er foreviget på film. Kannibal Massakren er vel nok en af de mest berygtede film, som nogensinde har fundet vej til video og DVD-markedet. Filmen markerer det absolutte højdepunkt for kannibalgenren, og indeholder sekvenser, som - selv efter nutidens standard - er af skrækindjagende karakter.