Med Himalaya som baggrund skildrer Blindsight, hvordan seks tibetanske teenagere tager af sted for at bestige Lhakpa Ri på Mount Everests nordlige side. Den eventyrlige færd bliver hurtigt til en nærmest uoverstigelig udfordring - specielt fordi de seks teenagere er blinde. I Tibet er der mange som tror at blinde er besat af onde ånder, og derfor er børnene blevet forladt af deres forældre. De hånes af indbyggerne og betragtes som en pest for samfundet.