Filmen om musikgruppen Staff Benda Bilili fra Congo-Kinshasa følger en gruppe humpende, rullestolsbundne, hjemløse musikeres fantastiske succeshistorie fra øvetimerne på græsplænen i byens zoologiske have til anmelderroste koncertturnéer i Europa. Ricky har en drøm: at Staff Benda Bilili skal blive Congo-Kinshasas bedste band. Roger er et gadebarn. Hans eneste ønske er at være med i bandet, ghettoens store stjerner som farer rundt på deres ombyggede cykler. Sammen må de undgå de farer og faldgruber, som det hårde gadeliv udsætter dem for, og holde sammen og overleve med musikken som drivkraft.