De sidder der altid, disse alkoholikere, som vi ikke ønsker at vide noget om. Men de har alle sammen en historie. Kaj er en af dem. Han var engang kok for Simon Spies, men nu flygter han fra enhver form for ansvar. Efter 19 år uden kontakt bliver han pludselig kontaktet af sin datter Liv og hendes 6-årige søn, som er på flugt fra en voldelig ægtemand. Kan han finde kræfterne og styrken til at være noget for dem?