Instruktøren Bo Widerberg begyndte i 1979 at arbejde på en film om sin far, kunstneren Arvid Widerberg. Men den blev aldrig færdig. Femten år efter Bos død har hans søn Martin færdiggjort filmen, på sin egen måde. Her blandes klip fra Bos film, optagelserne med Arvid, arkivfilm, film med familien og nye scener. I denne tætte og poetiske skildring udforsker Martin sit eget forhold til sin far og farfar, men også sig selv som far.