Afdeling Q

Afdeling Q på film Med et globalt bogsalg på 16 millioner og et nationalt salg på 3,5 millioner, kan man roligt sige, at Jussi Adler- Olsens ”Afdeling Q” er Danmarks mest succesfulde krimiserie. Den første filmatisering i serien, Kvinden i buret, var derfor længe ventet fra publikum. Næsten 700.000 danskere styrtede mod biograferne for at se den første film i rækken om det umage makkerpar, der skal løse gamle, makabre sager i politigårdens dunkle kælder. Den ikoniske duo består af Carl Mørck, der er en typisk antihelt med dårlige samarbejdsevner, rod i privatlivet og en del traumer i bagagen. Assistenten Assad med syrisk baggrund, er ekspert i våbentyper. Mørck portrætteres af nationalklenodiet Nikolaj Lie Kaas, mens den svenske verdensstjerne Fares Fares indtager rollen som Assad. Efter megasuccesen med Kvinden i buret fulgte først Fasandræberne i 2014 med blandt andet stjerner som David Dencik og Pilou Asbæk. I 2016 kom Flaskepost fra P, hvor hele 150.000 danskere så filmen allerede på det første premieredøgn. Filmen om de forsvundne tvillinger fra en religiøs menighed i Jylland resulterede også i både en Bodilpris samt en Zulu Award for bedste film. Fjerde film i serien, Journal 64, udkom i 2018, og det blev den sidste film med Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i hovedrollerne. I starten af det nye årti kommer den ikoniske politi-duo nemlig til at blive portrætteret af Ulrich Thomsen som Mørck og Zaki Youssef som Assad, når Afdeling Q igen skal opklare en sag i Marco Effekten.
Sorter efter:
Afdeling Q: Den grænseløse
Lejekr. 19kr. 59
Marco effekten
Fasandræberne
Kvinden i buret
Journal 64
Flaskepost fra P