Min søsters børn
På eventyr med onkel Erik
Erik Lund er uddannet indenfor børnepsykologi, og så har han en søster med en stor og skøn børneflok, som jævnligt skal passes – af onkel Erik. Det er rammen for de mange højtelskede film i Min søsters børn-serien. Og det er også roden til en helt masse udfordringer og situationer, der bringer mange både gode og dårlige oplevelser med sig. Ét er sikkert, og det er, at det aldrig er kedeligt, når onkel Erik skal passe sin søsters børn – lige meget om det er hjemme på matriklen eller i fjerne egne af verden. Så hvis du og din familie har brug for hygge, spænding og et godt grin, så kan Min søsters børn-filmserien være det rette valg at finde frem. Hos Blockbuster har vi alle de forskellige udgaver, der er lavet af Min søsters børn gennem årene, så det er bare at starte fra en ende af eller udvælge jeres favoritter.
I sne, i Afrika, i Nordjylland og på bryllupsrejse
Man kan nemt blive lidt misundelig på onkel Erik og børnene og på de mange oplevelser, som de får igennem serien. Familien kommer både vidt omkring rent geografisk, og så får de tonsvis af oplevelser. Heldigvis kan vi se med og opleve lidt af deres spænding. I kan f.eks. vælge at se:
- Min søsters børn i Ægypten – filmen hvor alle børnene ender i Ægypten på egen hånd, fordi deres far misser flyet for herefter at blive samlet op af den strenge nabo fru Flinth, som tilfældigvis også lige er ankommet til Ægypten, og bl.a. oplever at strande i en ørken og ride på kameler
- Min søsters børn i sneen – for de skiglade. Her brækker børnenes far benet, så onkel Erik må træde til på skiferien. Her møde de fru Flinth, som bliver udsat for lidt af hvert fra børnenes side Det kan være et optimalt valg op til en skiferie eller til indendørshyggen i vinterferien.
- Min søsters børn i Nordjylland, hvis det gerne må være lidt lokalt. Filmen er ikke bare underholdende, men viser også skønne områder og destinationer i Nordjylland, som I kan få lyst til at besøge efterfølgende.
- Min søsters børn på bryllupsrejse, hvor Erik får børnene med på sin bryllupsrejse gennem Europa, fordi søsteren skal føde
- Min søsters børn vælter byen, hvor Pusle kan trylle, og psykiateren Dr. Mogensen – spillet af Dirch Passer – kommer på noget af en prøvelse
- Eller Min søsters børn alene hjemme, hvor Onkel Erik og børnene omdanner huset til et hotel, imens forældrene er på ferie, og bliver udfordret af skurke fra Østeuropa
Film for hele familien
Min søsters børn-serien er en rigtig familiefilmserie og kan nydes af næsten alle aldersgrupper – også mor og far. Det er en nem og hyggelig film at sætte på for børnene, når de trænger til at slappe af med at se en film efter skole. Men filmene er lige så oplagte at samle sig om som familie, når I alle har brug for afslapning, samvær og skøn underholdning. Serien indeholder nemlig både kærlighed, spænding, hygge og masser af sjov til enhver aldersgruppe.
Både de gamle og de nye
Hos Blockbuster har vi både de ældste og de nyeste udgaver af Min søsters børn – og selvfølgelig også dem indimellem. Den første film i serien blev udgivet i 1966 med Axel Strøbye som onkel Erik og med seks børn, der skulle passes og holdes styr på. Siden har andre velkendte skuespillere taget rollen som Erik: Peter Gantzler, Peter Mygind og Rasmus Botoft. Det er derfor også en serie, der er sjov at følge igennem årene for at se, hvordan filmene, eventyrerne og ikke mindst kulturen ændrer sig med tiden. Og bare fordi nogle af filmene er over 50 år gamle, så betyder det ikke, at børn i dag ikke vil synes om dem. Tværtimod. De gamle klassikere er højt elsket af både de voksne, som voksede op med dem, og børnene, som ser dem for første gang.
En filmserie, der aldrig bliver kedelig
Det er med god grund, at Min søsters børn jævnligt får nye tilføjelser. Den unikke dynamik mellem den kejtede, men hjertevarme onkel Erik og de skønne og frække børn kan altid få smilene frem, uanset hvilket format eller årstal, de bliver filmet i. Derfor er vi stolte af at have filmserien tilgængeligt til enhver tid her hos Blockbuster, og vi vil selvfølgelig opdatere løbende, når nye udgaver kommer til. Filmene rummer også gode budskaber om sammenhold og vigtigheden af nære familierelationer, som gør sig gældende til enhver tid. Og så tager ingen – hverken barn eller voksen – skade af at se de seje børn både laver ballade og løse det igen.