Klovn
Klovn er oprindeligt en dansk sitecom om komikerne Frank Hvam og Casper Christensens liv. Første afsnit af Klovn havde premiere i 2005, og blev taget godt imod af danskerne hjemme i deres stuer. Det blev en decideret landeplage, og er sidenhen blevet genudsendt flere gange. Serien tager udgangspunkt i aktuelle hverdagsproblemer med Frank Hvam i hovedrollen som ham, der på den ene eller anden måde får stillet sig selv i pinlige situationer, han ikke ubemærket kan komme ud af igen.
Frank Hvam og Casper Christensen står selv bag forfatningen af manuskriptet til Klovn – både serien og filmene. Lars Von Trier har været medforfatter på et enkelt afsnit, mens Niels Gråbøl har været instruktør på 3. sæson af Klovn.
Klovn-universet er inspireret af den amerikanske serie ”Curb Your Enthusiasm” af Larry David. Den tager udgangspunkt i hovedpersonen Larry, der ligesom Frank, på den ene eller anden måde ender med at komme ud i den ene tårekrummende situation efter den anden, som han ikke kan komme ud af, uden det bliver bemærket.
Klovn fik i 2005, 2006 og 2008 titlen som årets bedste comedy af Producentforenings TV-pris. Det sidste afsnit af sæson seks blev sendt i 2009.
Klovn som spillefilm
Året efter sidste afsnit i serien Klovn sæson seks fik spillefilmen Klovn – The Movie premiere. Den er lavet ud fra TV-serien, men kan sagtens ses uden at man har fulgt med eller set afsnittene fra serien, da historien i filmen ikke videre hænger sammen med historierne fra serien. Hele omdrejningspunktet for filmens handling er, at Frank tilfældigvis finder ud af, at Mia er gravid, og har undladt at fortælle ham det, da hun ikke mener, han er egnet som far. Det får blandt andet Frank til at kidnappe Mias nevø, Bo, for at vise hende, at han har potentiale til at være far. Det udvikler sig naturligvis i en katastrofal retning med Frank som den helt store syndebuk som altid.
Filmen viste sig at være populær hos danskerne med 838.881 solgte biografbilletter, og i 2015 blev der således lavet en efterfølger, Klovn Forever. Filmen foregår fem år efter, at Klovn – The Movie sluttede. I de fem år der er gået, er Frank blevet far, mens Casper er blevet single og nyder det på alle fronter. Deres liv har med andre ord udviklet sig i hver sin retning, hvorfor deres venskab bliver sat på en prøve. Casper vælger nemlig at flytte fra Danmark til fordel for Californien for at få mere ud af sin karriere.
Dette er Frank naturligvis ikke glad for, og han ender derfor lidt i panik med at følge efter Casper til USA. Det ender naturligvis i diverse pinligheder og tårekrummende situationer, som man nærmest får helt ondt i maven over.
En tredje film på vej
Hvis du ikke har fået nok af de mange tårekrummende situationer og pinligheder, kan du glæde dig over, at der kommer en ”Klovn 3”. Titlen på den tredje film bliver ”Happyland”, og er en fortsættelse på Klovn – The Movie og Klovn Forever.
Klovn – Happyland har forventet premiere i 2020.